Lundsbjeg Industrivej 31 6200 Aabenraa
tlf. +45 74 61 33 66  fax. +45 74 61 36 29

web: www.Rockidan.dk E-mail: mail(at)rockidan.dk
E-butik: shop.rockidan.dk

Vandig epoxymaling

NM 50 Aqua Super

Rockidans ofte gentagede standardsvar på løsning af opgaver med specielle overflader, der skal epoxybehandles.

Bruges dels som maling, hvor ingen andre vandige epoxymalinger på det danske marked desværre har kunnet leve op til produktets egenskaber. Det havde i det mindste skabt lidt konkurrence.

Desuden som specialgrunder på en lang række (meget lang række) problematiske underlag inden videre behandling med andre Rockidan epoxyløsninger, herunder i forbindelse med fugtspærring og reglasering af fliser, terrazzo m.v.

Egenskaber

Vandfortyndbar, diffusionsåben epoxymaling uden tilsætning af emulgeringsmidler.

MAL-kode 00-5

Kan påføres beton med helt op til 100 % RF samt nyudstøbt beton (14 dage)

Kræver ingen grunder. 2-3 behandlinger med samme produkt afhængig af anvendelse og dermed ønsket lagtykkelse.

Hæfter ubrydeligt til keramiske underlag som klinker og fliser samt vakuum beton.

Tåler konstant vandbelastning.

Bindermaterialets andel er væsentligt større end det ses i andre vandige epoxymalinger.

Desuden giver et generelt stort tørstofindhold en forøget tørfilmslagtykkelse, når vandet efter hærdning er fordampet.

Sammen betyder det, at en behandling med NM 50 Aqua Super både har større intern styrke og større lagtykkelse at slide af.  Alt sammen noget, der taler for længere levetid.